-
-
Godt spørgsmål. Jordbær. Nej, vent. Melon. Nej, vent. Kokos. Lakrids! Eller...hvorfor skal jeg vælge? Giver du?
-
Åh Anja, jeg mener det, og så mener jeg det jo ikke alligevel. Jeg har ikke råd til at betale en uddannet skrædder for at sy. Men tommel op for at henvende dig!
-
-
Så skulle det være fikset :-)
-
-
Sikkert sådan en lidt excentrisk dame, der ejer et kæmpe lager af sjove filmprops og gør en dyd ud af at få kostumedramaer og film om Anden Verdenskrig og DR Drama-serier til at se historisk korrekte ud.
Eller også var jeg forsvundet i en eller anden akademisk sump. Thank God det ikke skete. -
Det kommer an på, hvad der er i glasset.
-
Jeg aner det ikke. Bornholm? Lige nu er mit liv ikke sådan indrettet, at jeg bare kan rejse væk. Men i drømmeland rejser jeg fx. til Moskva, Havana, Tokyo...og New York, igenigenigen.
-
Nej, det kunne jeg faktisk ikke...og det svar har altid irriteret folk, der spurgte mig om det samme. Men selvom der er mange dejlige steder på jorden, hvor de snakker fransk og alt muligt, bor jeg altså her. (Jeg savner ikke varme himmelstrøg eller en anden samfundsorden. Dermed ikke sagt, at jeg ælsker hverken den vinterlige eller politiske kulde, vi har for tiden, men det plejer bare at være de to argumenter, folk har for at flytte...)
-
Jeg tog et par teoritimer som 18-årig og synes, det var åndssvagt kedeligt. Så jeg fandt på noget andet at lave. I foreløbigt 23 år.
Vi skal scoote så meget rundt, skal vi! (tror måske, det kræver motorcykelkort?) -
-
Det kommer sgu an på, hvor den ligger. Jeg aner ikke, hvad jeg ville gøre, hvis det var sådan et survivor-scenarie. Måske som Tom Hanks, og blive bedste venner med en håndbold? Hvis vi derimod snakker dejlig palme-ø, bliver det følgende:
- solcreme med faktor 100.000
- mand og barn
- fiskestang
- rødvin
- telefon, så jeg selv bestemmer, hvornår der skal komme en sej vandflyver og hente mig. -
Jeg drømmer om et lille hus og en lille have i ikke al for lang afstand fra byen. Må man godt få begge dele?
Måske, når jeg bliver gammel, får jeg lyst til at flytte langt ud på landet igen og smile til en kronhjort. -
Krig og deltagelse i samme er ikke noget, jeg har let ved at have en entydig mening om. Men jeg tror fuldt og fast på, at vold avler vold, og at udgangspunktet derfor må være at undgå vold. Måske er tropperne der virkelig endnu for at beskytte, uddanne og hjælpe - men hvorfor hører vi så aldrig andet end "nogen kom og skød på de danske soldater, så skød de igen og så gik den dag"? Seriøst, hvad foretager de sig dernede? Jo længere en, fristes jeg til at sige, imperialistisk militær tilstedeværelse trækker ud, jo flere oprørere vil der vel komme? Det synes at være skruen uden ende.
-
Det længste er... måle, måle, måle...18 cm. Jeg troede faktisk, det var længere!
-
-
